De fleste af os har oplevet at være svimmel, og i den forbindelse ved vi godt, hvor ubehageligt det kan være. Det er ikke en rar følelse, og da der kan være mange årsager til svimmelhed, er det vigtigt at være opmærksom og søge professionel hjælp, hvis det varer ved. Ligesom ved hovedpine kan der være mange grunde til, at du oplever svimmelhed. Der findes yderligere også flere forskellige former for svimmelhed. Nogle typer er meget afhængige af din stilling i kroppen, f.eks. hvis du rejser dig hurtigt fra stolen. Andre gange bliver svimmelhed fremprovokeret ved, at du drejer hovedet eller vender dig i sengen. Der kan også være nogen, som føler, at gulvet gynger, eller de har en fornemmelse af at hælde mod den ene side. Svimmelhed er en meget individuel følelse, som kræver en individuel behandling.
Din behandler foretager altid en grundig undersøgelse af dig og det ramte område. På den måde finder I frem til, hvor skaden er lokaliseret samt, hvad årsagen til den kan være. Herefter vil din behandler planlægge dit forløb i fællesskab med dig, så du kan få den helt rigtige behandling.
Efter undersøgelsen vil du få den behandling, som du har behov for, så du igen kan blive smertefri og få det bedre. Nogle gange vil en eller to gange med behandling være nok, mens der andre gange må forventes et længere forløb. Vi behandler dig kun de antal gange, som det er nødvendigt.
Du vil løbende og afslutningsvist modtage rådgivning, så du får de bedste forudsætninger for at blive smertefri. Dette vil involvere hjemmeøvelser og vejledning i forhold til arbejdsstillinger, kropsholdning, hviletid mv. Det er vigtigt, at du overholder de aftaler, som du laver med din behandler. Det sikrer et hurtigere forløb med færre komplikationer.
Hovedpine og svimmelhed går ofte hånd i hånd. Fælles for dem er, at det er en oplevelse, som din hjerne skaber grundet noget i dit indre øre eller i forbindelse med bearbejdelse af sanseindtryk. Nerverne fra dine øjne, indre øre og nakke er tæt forbundet, og derfor vil vi højst sandsynligt også tjekke din nakke. Derudover kan det være nødvendigt for os at henvise dig til en ørelæge, hvis vi fatter mistanke til, at du f.eks. kan lide af øresten, som kan være en årsag til svimmelhed. En del af de klienter, som lider af svimmelhed, har slået hovedet. Det kan både være i forbindelse med et piskesmæld, en ulykke eller et slag. Svimmelhed kan også skyldes, at du mangler at stimulere dit balanceorgan eller at du er stressramt. Hos Musklerogled.dk er vores kiropraktorer specialister i at undersøge og behandle hovedpine og svimmelhed. Du må derfor aldrig tøve med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning angående din svimmelhed.
Ret til ændringer forbeholdes
Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev