Hos Musklerogled.dk behandler vi mange patienter, som har problemer med deres hofteområde. Smerter i hofte- og lyskeområdet kan opstå grundet overbelastning grundet vækst, det kan opstå akut og traumatisk, eller der kan være en strukturel årsag i form af fejlstilling og slitage. Symptomerne ved sådanne skader kan være konstante eller forekomme ved aktivitet, arbejde eller sport. Derudover kan smerter i hoften også komme som følge af dysfunktion i din ryg, knæ eller fødder. Derfor undersøger vi også altid disse områder, så vi kan fastlægge årsagen og tilbyde en passende behandling til dig. Vi ser også mange patienter med overbelastningsskader i lyskeområdet pga. sport, overbelastning af ballemuskulaturen, smerter i hofte/bækken pga. slidgigt eller dysplasi samt springhofter.
Din behandler foretager altid en grundig undersøgelse af dig og det ramte område. På den måde finder I frem til, hvor skaden er lokaliseret samt, hvad årsagen til den kan være. Herefter vil din behandler planlægge dit forløb i fællesskab med dig, så du kan få den helt rigtige behandling.
Efter undersøgelsen vil du få den behandling, som du har behov for, så du igen kan blive smertefri og få det bedre. Nogle gange vil en eller to gange med behandling være nok, mens der andre gange må forventes et længere forløb. Vi behandler dig kun de antal gange, som det er nødvendigt.
Du vil løbende og afslutningsvist modtage rådgivning, så du får de bedste forudsætninger for at blive smertefri. Dette vil involvere hjemmeøvelser og vejledning i forhold til arbejdsstillinger, kropsholdning, hviletid mv. Det er vigtigt, at du overholder de aftaler, som du laver med din behandler. Det sikrer et hurtigere forløb med færre komplikationer.
Hos Musklerogled.dk kan vi tilbyde dig professionel undersøgelse, behandling og rådgivning, så du kan blive smertefri i dit hofteområde og få optimal funktionalitet. Desuden har vi muligheden for at røntgenfotografere og UL-scanne din hofte, hvis der er mistanke om f.eks. slidgigt, fejlstilling eller muskelskader. Din behandling hos os vil ofte indebære genoptræning af dine hofte-/lyskesmerter, som vil involvere tilpasning af belastning og genoptræning. Hvis der er behov for det, så vil du modtage manuel behandling ved kiropraktor eller fysioterapeut. Vi tilbyder desuden ”GLAD Knæ og Hofte” samt åbent hoftehold, til dig der har behov for målrettet individuel træning på et hold.
Ret til ændringer forbeholdes
Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev