Nakke / skulder / brystryg

SKRIV TIL OS

Pas på din nakke, skuldre og brystryg

Her på klinikken har vi holdtræning rettet specifikt mod området ved nakken, skuldrene og brystryggen. Der bliver sat fokus på styrke- og bevægelsestræning, som er vigtigt for både nakke, hals, skulder og midtryg. Vores dygtige fysioterapeuter står for holdene, hvor de vil vejlede dig i forskellige øvelser og teknikker, som kan give dig en stærkere brystryg, nakke og skulder. Du kan også forvente, at du vil blive rådgivet om forskellige hjemmeøvelser, hvis du f.eks. er i gang med et genoptræningsforløb. Det er vigtigt at træne dette område af kroppen, da vi ofte bruger mange timer foran en skærm, arbejder i uhensigtsmæssige stillinger eller glemmer at skifte stilling.

Holdtræning af nakke og skulder hos Musklerogled.dk

Styrke

Fleksibilitet

Forebyggelse

Hvorfor skal du træne nakke, skulder og midtryg?

Træning af nakke, skulder og midtryg kan være afgørende for din generelle sundhed og dit velbefindende. Træning af nakke, midtryg og skuldre kan være med til at forbedre din kropsholdning, lindre eventuelle smerter, forebygge skader og øge bevægelsesmulighederne. Desuden kan træning af nakke og skuldre også bidrage til at reducere hovedpine og fremme blodcirkulationen, som kan mindske ømhed og stivhed.

Hvordan foregår træningen?

Vores hold for skulder, nakke, brystryg giver dig en times træning. Her begynder vi altid med fælles mobilitetstræning, hvorefter vi har et fast træningspas med foamrollers. Sidstnævnte er et rigtig godt træningsredskab til at stabilisere hele din krop – fra nakken og ned til lænden. Resten af timen foregår som cirkeltræning, hvor der vil være fokus på både stabilitets- og styrketræning. Øvelserne i cirkeltræningen holdes fast i tre til fire uger ad gangen, så man har mulighed for at lære øvelserne godt at kende og forbedre sig. Holdene afsluttes hver gang med god udstrækning. 

Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev