Genoptræning

Genoptræning er essentielt, og kan spare dig en tur ved kirugen.

Genoptræning er et afgørende element i behandlingen af muskel-skeletskader. I Muskler og Led genoptræner vi både akutte muskel- og ledskader, overbelastningsskader samt skader som følge af nedslidte led.

En genoptræning består typisk af flere faser, og skal du tilbage til sport eller et fysisk krævende arbejde, er det vigtigt at den sidste fase simulerer de krav, der stilles til aktiviteten. Fysioterapeuten vil typisk klar-teste dig, for at give grønt lys til at genoptage din aktivitet og/eller arbejde.

Der er solid videnskabelig viden, der dokumenterer de positive effekter af den rette genoptræning, som i langt de fleste tilfælde kan erstatte kirurgi. I nogle tilfælde kan kirurgi dog være den rette løsning, og der hjælper vi gerne med den rette træning inden operationen og genoptræningen efter operationen.

Genoptræningen kan foregå individuelt her på stedet vejledt af vore fysioterapeuter eller på hold med andre i samme situation. Genoptræningen kan også foregå som hjemmeøvelser/træning på egen hånd eller i dit fitness center.

Genoptræning efter hovedtraume

Genoptræning efter hovedtraume

Vi har hos Musklerogled.dk specialiseret os i genoptræning efter hovedtraumer/hjernerystelse/whiplash, der på mange måder kan medføre både fysiske, kognitive og psykiske udfordringer.

Genoptræning efter hovedtraume er noget anderledes end øvrig genoptræning og foregår hos en kiropraktorer, der har specialiseret sig i netop denne problemstilling.

 

Træningen vil blandt andet bestå i øvelser for øjne, indre øre (balanceorganet) og koordinationsøvelser, der alle har til hensigt at bedre input til hjernen og derved skabe et bedre output i form af mindre smerte og bedre funktion.

Nogle har brug for at STIMULERE andre har i højere grad behov for at INHIBERE dele af nervesystemet. En grundig undersøgelse af DIN hjernes udfordringer efterfulgt af et målrettet forløb hvor du selv må være forberedt på en større træningsindsats, kan få dig på rette vej.

Et forløb vil ud over øvelser i høj grad bestå i rådgivning at berolige nervesystemet, forventningsafstemning, vejledning ifht tilbage til job, mv.

Har du ambitioner om at vende tilbage til sport efter et hovedtraume, men oplever dette som en hindring, vil vi typisk inddrage en fysioterapeut i genoptræningen, herunder træningsplanlægningen.

Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev