Foruden behandlingen af din lænd vil du blive instrueret i, hvordan du kan aflaste din krop og lave hjemmeøvelser, som sikrer hurtigere bedring.
Når man oplever smerter i balden og smerter i relation hertil, så bruger man ofte udtrykket iskiassmerter. I virkeligheden kan der være mange forskellige årsager til disse former for smerter. Smerter i benene kan f.eks. opstå grundet en låsning i bækkenet eller lænden, en diskusprolaps, hofteproblemer eller en påvirkning af en nerve i balden eller benet. Har du problemer med smerter i området, så henvend dig til os – vi finder den helt rigtige årsag og behandling til dig. Vores kiropraktorer er specialister i at undersøge, behandle og rådgive dig i forhold til dine smerter i relation til iskias. Hvis vi er i tvivl om, hvor dine symptomer stammer fra, så har vi ydermere mulighed for at tage et røntgenbillede på klinikken eller henvise dig til en MR-scanning. Vi kan derved hurtigere komme tættere på en diagnose og få planlagt dit forløb.
Når du er påbegyndt et behandlingsforløb hos en af vores kiropraktorer eller fysioterapeuter, vil du højst sandsynligt hurtigt opleve en forbedring af dine smerter. Foruden selve behandlingen vil de instruere dig i, hvordan du kan aflaste din krop og lave hjemmeøvelser. Vi vil desuden også fortælle dig om klinikkens andre behandlingsformer, hvis dette kan have en mulig effekt for dig.
Behandling af iskiassmerter handler typisk om to ting:
De fleste forløb består af en kombination af:
Iskias er en samlebetegnelse for smerter, der typisk starter i lænden eller balden og stråler ned i benet. Smerterne kan føles som jag, varme, prikken eller følelsesløshed – og kan være ledsaget af stivhed og nedsat kraft.
Typiske symptomer
Det vigtige er, at ‘iskias’ beskriver symptomerne – ikke altid den præcise diagnose. Derfor bør behandlingen altid tage udgangspunkt i en vurdering af, hvor irritationen kommer fra.
1) Første mål: dæmp smerterne og hold kroppen i gang
Ved en akut opblussen er det normalt, at smerterne svinger fra dag til dag. Målet de første dage er at finde bevægelser og positioner, der reducerer symptomerne, uden at du låser dig fast i total hvile.
Gode tommelfingerregler:
2) Find årsagen: undersøgelse og diagnose
Hvis du har tydelige udstrålende smerter, tilbagevendende episoder eller ingen fremgang, kan det betale sig at få en professionel undersøgelse. Her kigger man typisk på: bevægelse i lænd/bækken/hofte, muskelspændinger, nervestræk/neurologi (styrke, reflekser, følesans) og om symptomerne passer med fx diskus, led eller muskler.
Ved behov kan der også blive relevant med billeddiagnostik (fx røntgen eller MR) for at komme tættere på en diagnose.
3) Målrettet behandling: kombinationen der oftest virker
De bedste forløb er som regel en kombination af flere elementer:
Øvelser og stræk (start simpelt)
Vælg 2-4 øvelser, du kan lave dagligt. Start med få gentagelser og øg gradvist. Stop eller skru ned, hvis symptomerne tydeligt forværres.
Forslag til øvelser (generelle – tilpas altid til din smertereaktion):
Varme eller kulde – hvad er bedst?
Der findes ikke ét rigtigt svar: nogle reagerer bedst på varme, andre på kulde. Et praktisk udgangspunkt er:
Bevægelse i hverdagen (inkl. gåture)
Gåture er ofte en af de bedste og mest sikre måder at holde gang i kredsløb og bevægelighed på – så længe du doserer det rigtigt.
God kropsholdning og aflastning
Kropsholdning handler ikke om at ‘sidde perfekt’ hele tiden, men om variation og passende støtte.
Hvis dine smerter ikke bedres, hvis de vender tilbage, eller hvis du er usikker på årsagen, kan en professionel vurdering spare dig for unødige omveje.
Fysioterapi
Kiropraktik
Blokade (binyrebarkhormon) og operation
Ved stærke smerter eller vedvarende udstråling kan lægen/hospitalet vurdere, om en blokade (indsprøjtning) er relevant. En blokade kan dæmpe symptomer i en periode og bruges ofte sammen med øvelser/fysioterapi. Operation er sjældent nødvendigt, men kan komme på tale ved svære tilfælde, fx ved stor diskusprolaps eller udtalte neurologiske udfald.
Søg professionel hjælp, hvis smerterne ikke aftager inden for få dage/uger, hvis de forværres, eller hvis de begynder at påvirke din hverdag markant.
Søg akut lægehjælp ved:
Du kan ikke ‘løsne’ selve nerven som sådan, men du kan ofte mindske irritationen omkring den. Start med at skifte stilling ofte, gå korte ture og undgå positioner der provokerer udstrålingen. Milde bevægelser i lænden (fx bækkenkip), afspænding af baldemuskler og i udvalgte tilfælde nerveglidningsøvelser kan hjælpe. Hvis du har kraftig udstråling, føleforstyrrelser eller ingen
bedring, bør du få en undersøgelse, så du ved om årsagen er fx diskus, led eller muskler – for behandlingen er forskellig.
Varme kan være rigtig godt, hvis dine iskiassmerter hænger sammen med muskelspænding, stivhed og ‘beskyttelses-kramp’ i balde og lænd. Brug fx varmepude 10-20 minutter ad gangen og hold øje med, om udstrålingen falder bagefter. Hvis du i stedet har en helt akut, skarp smerte og føler området er ‘irriteret’, kan kulde være et bedre første valg. Den bedste regel er: vælg det der giver dig tydelig og stabil lindring – og kombiner altid med rolig bevægelse.
For mange er gåture en af de bedste aktiviteter ved iskias, fordi det holder blodcirkulation og bevægelse i gang uden store stød. Nøglen er dosering: start kort (5-10 minutter), gå i roligt tempo og hold pauser. Hvis du bliver tydeligt værre i timerne efter, så forkort turen og øg igen langsomt. Ved nogle typer diskusirritation kan visse stillinger (fx lidt foroverbøjet) føles bedre – så brug det som pejlemærke.
Start med at reducere det, der provokerer: undgå lange perioder siddende, tunge løft og dybe foroverbøjninger i den irritable fase. Brug varme eller kulde 10-20 minutter, og hold kroppen i gang med korte gåture. Vælg 2-4 enkle øvelser (fx bækkenkip, glute bridge, bird dog) og øg gradvist. Hvis smerterne ikke aftager, hvis de forværres, eller hvis du får kraftnedsættelse, følelsesløshed i skridtet eller problemer med vandladning/afføring, skal du kontakte læge/akut vurdering.
