Når det drejer sig om piskesmæld, hjernerystelse eller andre hovedskader, så tager vi det altid meget alvorligt. Det er helt afgørende, at både undersøgelse og behandling foregår roligt og nænsomt med en høj grad af information, så du kan føle dig tryg gennem hele processen. Denne form for skader opstår ofte akut i forbindelse med en ulykke, et slag, et fald eller lignende, men der kan faktisk gå dage eller uger efter traumet, før du oplever nogen former for symptomer. Symptomer kan variere fra lokale smerter til diffuse symptomer til arme og ben, hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, kvalme, problemer med at huske eller koordinere. Det er derfor vigtigt, at du mærker efter og holder dig forholdsvist i ro og undgår for meget aktivitet, hvis du har været udsat for en hovedskade. Er hovedtraumet af mere alvorlig karakter anbefaler vi naturligvis konsultation hos egen læge/skadestue.
Hos Musklerogled.dk har vi nogle rigtig dygtige behandlere ansat, som står klar til at hjælpe dig, hvis uheldet er ude og alvorlige lidelser som f.eks. blødning i hjernen er udelukket. Du bør derfor være meget opmærksom på din skade og få den behandlet hurtigst muligt. Vi står altid klar med råd og vejledning til at hjælpe dig.
Der er tit en vis nervøsitet forbundet med behandling af hovedskader, men vi har god erfaring med behandling af symptomer relateret til hovedskader og piskesmæld. Så du vil altid være i trygge og kompetente hænder hos os. Vi sørger for, at din behandling er skånsom og med en faglig begrundelse, så vi aldrig forværrer skaden. En behandling med piskesmæld eller andre hovedskader kan være en langsommelig proces, som kræver hårdt arbejde og tålmodighed. Ofte vil genoptræningen bestå i øvelser for øjne og balanceorganet (det indre øre). Vi er med dig hele vejen og støtter dig gennem hele forløbet. Hvis du er i tvivl om, hvordan Musklerogled.dk kan hjælpe dig, så må du altid gerne kontakte os. Så skal vi gøre alt, hvad vi kan for, at du får den helt rigtige behandling. Hvis vi vurderer, at din hovedskade kræver yderligere behandling, så vil vi henvise dig til din læge eller sygehuset.
Ret til ændringer forbeholdes
Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev