Børn/unge

IROPRAKTISK BEHANDLING AF STØRRE BØRN

Børn har generelt sjældent rigtig ondt, så når de klager over ondt i hovedet, maven, benet eller lignende, er det ofte med rigtig god grund.

Vores kiropraktorer kan lave en grundig undersøgelse af dit barn og forklare både dig og dit barn, hvorfra på kroppen symptomerne stammer, og hvorfor de er opstået.

Hos større børn ligner behandlingen mere behandlingen hos voksne, men vi tager naturligvis hensyn til, at barnet er i voksealderen. Vi gør os meget umage på, at både du som forælder og barnet er trygge og føler jer velinformerede inden en evt. behandling.

Symtomer der lindres med kiropraktisk behandling

    hovedpine/svimmelhed

    tendens til migræne

    inkontinens/forstoppelse

    forvredne ankler

    lænde-/nakkesmerter

    vækstrelateret overbelastning i ryg, arme eller ben (ofte knæ eller hæl)

IDRÆTS/
OVERBELASTNINGSSKADER HOS BØRN

Børn og unge udvikler overbelastningsskader, som voksne ikke oplever, idet de kun ses under væksten. I perioden op til og under vækstspurten er der særlig høj risiko for overbelastningsskader i knoglernes vækstzoner, fordi knoglestyrken der er relativt nedsat. Vækstzonerne findes for enden af de lange rørknogler, eller der hvor muskler og sener hæfter på knoglerne.

Overbelastning af vækstzonen ved senehæfterne er som regel ufarligt, og når den unge er udvokset, er der sjældent mén efter det. Derimod ser det ud som om overbelastningsskader i vækstzonerne i de lange rørknogler kan forstyrre den normale vækst.

Det kan være svært at skelne mellem smerter og muskelømhed, men smerter er mere skarpe og sidder tæt på leddene ved overbelastningsskader. En simpel tommelfingerregel er at den unge atlet ikke må have ondt dagen efter sport. Ligeledes må generne ikke forværres fra gang til gang.

Eksempler på typiske overbelastningsskader til vækstzoner er Morbus Sever i hælen og Osgood Schlatter under knæet. Meget idrætsaktive børn/unge er i større risiko.

Vores fysioterapeuter er dygtige til at udrede disse typer skader og kan hjælpe med råd og vejledning, så den unge ikke bruger unødig lang tid på sidelinjen.

Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev