Persondatapolitik for patientbehandling hos Musklerogled.dk ApS
Velkommen som patient hos Musklerogled.dk
I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at vi noterer og behandler
oplysninger om dig.
1. Hvilke oplysninger behandler vi?
I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold til brug for journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. Nr. 1090 af 28. Juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. Desuden for zoneterapi/akupunkturs side lov nr. 351 af 19. Maj 2004 om en brancheadministreret reg. ordning for Alternative behandlere § 2. Stk. 3. Ud over de helbredsmæssige oplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. din læge, efter reglerne i sundhedsloven kapitel 9.
Oplysningerne anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig, og de administrative funktioner, som er forbundet hermed. Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger fortroligt. Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk 1, litra b og f (indtil 25. Maj 2018: persondatalovens §6, stk1, nr. 2 og nr. 7) Vi kan desuden anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi dit samtykke. Denne anvendelse sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a (indtil 25. Maj 2018: persondatalovens §6, stk1, nr. 1)
2. Videregivelse af oplysninger
Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt kan vi udveksle helbredsoplysninger internt blandt vort personale. Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, eks din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedsloven kapitel 9. De oplysninger vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere, i det omfang de ter nødvendigt for at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig, f. eks af din region el af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen, til den der skal betale. Musklerogled.dk, Bogensevej 88, 5270 Odense N, info@musklerogled.dk
3. Hvor længe opbevares oplysningerne
Din journal opbevares i et tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jvf. journalbekendtgørelsen §15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere. Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn tilafregning og bogføring
4. Dine rettigheder vedr. oplysningerne
Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registreret om dig ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener der er fejl i journalen, kan du bede om at få lavet en tilføjelse. For oplysninger der ikke er omfattet af patientjournalen har du ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.
5. Klage
Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28,5.sal, 1300 Kbh. K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan finde styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk
Ret til ændringer forbeholdes
Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev