Symptomerne for en hjernerystelse eller et hovedtraume kan variere meget fra person til person. På mange måder minder forløbet om det, vi oplever hos folk med piskesmæld. Den første tid er vanskelig, men den er samtidig altafgørende for dit videre forløb. Kroppen og hovedet har brug for en masse søvn og hvile, og det kan være fornuftigt at undgå lys, høje lyde og skærme. Hos Musklerogled.dk har vi stor erfaring med både hjernerystelse og hovedtraumer, så du kan få den helt rigtige vejledning.
Din behandler foretager altid en grundig undersøgelse af dig og det ramte område. På den måde finder I frem til, hvor skaden er lokaliseret samt, hvad årsagen til den kan være. Herefter vil din behandler planlægge dit forløb i fællesskab med dig, så du kan få den helt rigtige behandling.
Efter undersøgelsen vil du få den behandling, som du har behov for, så du igen kan blive smertefri og få det bedre. Nogle gange vil en eller to gange med behandling være nok, mens der andre gange må forventes et længere forløb. Vi behandler dig kun de antal gange, som det er nødvendigt.
Du vil løbende og afslutningsvist modtage rådgivning, så du får de bedste forudsætninger for at blive smertefri. Dette vil involvere hjemmeøvelser og vejledning i forhold til arbejdsstillinger, kropsholdning, hviletid mv. Det er vigtigt, at du overholder de aftaler, som du laver med din behandler. Det sikrer et hurtigere forløb med færre komplikationer.
Hjernen er et skrøbeligt organ, som skal passes godt på, hvis det udsættes for en skade på den ene eller anden måde. Det er vi heldigvis specialister i hos Musklerogled.dk. Du er derfor sikret et tryg og roligt forløb, hvor vi hele tiden vil tilgodese dig og dine behov. Det kan blive en lang proces, hvor skridtene i den rigtige retning nogle gange er meget små. Vi sørger for, at du bliver passet godt på – og gennem hele forløbet får du kyndig vejledning. Sværhedsgraden af symptomer relateret til en hjernerystelse eller hovedtraume kan være meget forskellig, og derfor er dit forløb også planlagt individuelt. Det kan være at du tidligere har været involveret i en ulykke, har fået et slag, er faldet eller på anden vis er kommet til skade, eller muligvis er du stresset. Det er alt sammen situationer der kan gøre helingstiden længere. Uanset din årsag sørger vi for, at du får den helt rigtige behandling.
Symptomerne på en hjernerystelse eller et hovedtraume opstår nogle gange først efter flere dage eller uger, og du kan derfor være stort set symptomfri i den første tid. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på din skade og lytter til din krops reaktion. Ofte vil du opleve lyd- og lysfølsomhed, manglende overskud i større forsamlinger, læsevanskeligheder og lignende. De fleste vil som følge heraf have brug for at undgå for mange lyde, bilkørsel og for meget skærmtid. Hos os får du et veltilrettelagt forløb med genoptræning og vejledning – men først når du og dit hoved er klar til det.
Ret til ændringer forbeholdes
Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev