Fysiopilates er en videreudvikling af konceptet Pilates, hvor det fysioterapeutiske aspekt inddrages i træningen. Formålet er at lære at bevæge sig hensigtsmæssigt i forhold til belastning på kroppens led, muskler og andre strukturer. Det handler om at finde glæde og tryghed ved bevægelse og bevæge sig så frit som muligt.
En skånsom og effektiv træningsform hvor der fokuseres meget på mobilitet og stabilitet omkring kroppens “kerne” som består af de dybe mave- og rygmuskler samt bækkenbund. Der lægges vægt på åndedrættet og kropsbevidstheden i træningen. Træningen kan tilpasses alle uanset niveau og behov.
Tirsdage kl. 16.00 – 17.00
Instruktør fysioterapeut Thea Thomsen
Pris: Klippekort fra 500 kr.
Tilmeld dig nu på tlf 66181150 eller via mail info@musklerogled.dk
Pilates har stort fokus på stabilitet af mave/ryg og træning af kropskernen/coretræning. Dette har vist sig særlig effektivt til dig, der døjer med lændebesvær. Netop derfor indgår coretræning også på vores øvrige ryghold.
Et fokus på vejrtrækning har vist sig særlig effektivt ifht smertemodulering generelt. Du kan med andre ord ved at have fokus på at trække vejret rigtigt opleve væsentlig smertereduktion og dermed langt bedre funktionsniveau af dine led generelt.
Med årene bliver langt de fleste af os mere og mere usmidige i såvel ryg/nakke som øvrige led i kroppen. Dette påvirker ligeledes funktionen af de enkelte led. . Derfor er mobilitet en tredie grundsten i Fysiopilates træningen.
Ret til ændringer forbeholdes
Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev