Smerter i knæ kan opstå ved overbelastning, traumatisk, pga. vækst eller kan have strukturel årsag i form af fejlstilling og slitage. Symptomerne kan være konstante eller forekomme ved aktivitet eller ved arbejde eller sport. Vi ser hos Musklerogled.dk mange sportsudøvere med skader i knæ pga. overbelastning – det kan være vækstrelateret og springerknæ. Ligeledes ser vi akutte skader som menisk-, ledbånds- og korsbåndsskader. Smerter i knæet kan dog også komme som følge af dysfunktion i hofter eller fødder, og derfor undersøger vi også disse områder, så vi kan fastlægge årsagen og tilbyde en passende behandling til dig. Behandlingsforløbet med et skadet knæ vil ofte indebære tilpasning af belastning og genoptræning. I Musklerogled.dk har vi muligheden for at røntgenfotografere og UL scanne dit knæ, hvis der er mistanke om f.eks. slidgigt eller seneoverbelastning.
Din behandler foretager altid en grundig undersøgelse af dig og det ramte område. På den måde finder I frem til, hvor skaden er lokaliseret samt, hvad årsagen til den kan være. Herefter vil din behandler planlægge dit forløb i fællesskab med dig, så du kan få den helt rigtige behandling.
Efter undersøgelsen vil du få den behandling, som du har behov for, så du igen kan blive smertefri og få det bedre. Nogle gange vil en eller to gange med behandling være nok, mens der andre gange må forventes et længere forløb. Vi behandler dig kun de antal gange, som det er nødvendigt.
Du vil løbende og afslutningsvist modtage rådgivning, så du får de bedste forudsætninger for at blive smertefri. Dette vil involvere hjemmeøvelser og vejledning i forhold til arbejdsstillinger, kropsholdning, hviletid mv. Det er vigtigt, at du overholder de aftaler, som du laver med din behandler. Det sikrer et hurtigere forløb med færre komplikationer.
Ret til ændringer forbeholdes
Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev