Fokus på hjernerystelse

Vidste du at vi hos Musklerogled.dk har speciale i undersøgelse og håndtering af symptomer opstået efter hjernerystelse samt genoptræning heraf??

Herunder kan du læse om typiske tegn på hjernerystelse, samt guidelines ift. anbefalinger ift. at vende tilbage til ”normal hverdag”.

Ca. 25.000 mennesker får hvert år konstateret hjernerystelse på et af landets skadestuer.
Hjernerystelse kan opstå ved sport eller ved faldtraumer, bilulykker m.m. Langt de fleste kommer sig fint indenfor kort tid, men 29% har længerevarende symptomer et år efter.

For at diagnosen hjernerystelse kan stilles, skal man have et af følgende symptomer:
– konfusion eller desorientering
– bevidsthedstab i højst 30 min.
– hukommelsestab i mindre end 24 timer efter et traume
– forbigående, neurologiske symptomer (fx dobbeltsyn)

Øvrige symptomer på hjernerystelse: Hovedpine, “trykken i hovedet”, balanceproblemer, kvalme, døsighed, svimmelhed, sløret syn, lys- og lydfølsomhed, træthed eller udmattelse, øget følsomhed, tristhed, nervøsitet eller angst, nakkesmerter, koncentrationsbesvær, hukommelses besvær og følelsen af at være sløv eller omtåget.

Symptomerne kommer oftest i løbet af få min., men kan også komme forsinket og op til 48 timer efter, derfor er det vigtigt at pårørende holder øje med symptomerne.

FARESIGNALER – RING EFTER AMBULANCE
Hvis en eller flere af følgende symptomer eller klager er tilstede, skal idrætsudøveren sikkert og straks fjernes fra kamp/træning. Hvis du er i tvivl: stop aktivitet!

Hvis der ikke er en læge eller fysioterapeut til stede ring efter en ambulance:
– Nakkesmerte eller -ømhed
– Dobbeltsyn
– Svaghed eller snurren/ brændende fornemmelse i arme eller ben
– Svær eller tiltagende hovedpine
– Anfald eller krampe
– Tab af bevidsthed
– Påvirket bevidstheds niveau
– Opkastning
– Tiltagende rastløs, ophidset eller irritabel

Tilbage til hverdagen (se tabel 1)
Tidligere var man af den opfattelse, at hjernen havde helt brug for ro efter konstateret hjernerystelse.    I da ved man, at det kun er de første 24-48 timer, man bør tage den med ro.

Dvs. begrænsning af fysisk aktivitet og begrænsning på aktiviteter, der udfordrer hjernen såsom skærmtid. Der er dog intet belæg for, at man skal opholde sig i et mørkt rum og vækkes regelmæssigt, når man sover.
Når der er gået 1-2 døgn må man gradvist genoptage daglig aktiviteter i hjemmet, men ikke for lang tid af gangen. Ligeledes kan man genoptage arbejde eller skolearbejde i hjemmet i kortere tid + arbejde med let konditionstræning.
Når det er uproblematisk at være hjemme, må man starte i tilpasset form på arbejde og i skole samt bevidst arbejde med mere sportsrettet aktivitet, men uden kontakt og risiko for ny skade.
Hvis du oplever at få tilbagefald i dine symptomer efter en af aktiviteterne, skal du reducere denne aktivitet igen.
Omvendt hvis du ikke afprøver din grænser, kan du opleve, at skjulte symptomer vil komme frem, efter du er raskmeldt.
Sidste step er fuldt tilbage til arbejde, men du må ikke genoptage kontakt-sport, før du har fået grønt lys ved lægen. Et normalt forløb tager typisk 2-4 uger, men vær meget opmærksom på at give hjernen den ro, den skal bruge og brug dine symptomer som guide for belastningen.

Behandling
De patienter som oplever længerevarende symptomer kan hente hjælp ved en fysioterapeut eller kiropraktor.
Den nationale kliniske retningslinje anbefaler patienter med senfølger (2-3 mdr. efter skaden) at søge hjælp til systematiseret information, manuel behandling og genoptræning af muskler og det vestibulære system (indre øre), hvis du oplever svimmelhed.
Din behandler vil desuden hjælpe med at planlægge din dagligdag, så du ikke overbelaster hjernen og kan vende tilbage til daglig aktivitet.

Vi har hos Musklerogled.dk specialiseret os i netop genoptræning efter hoved traumer. Ud over gængs manuel behandling vil en del af genoptræningen bestå af øvelser for syn, balanceorgan samt koordinationsøvelser.