Overbelastning af skulderleddet

Vi har mange indlæg

Overbelastning af skulderleddet

Overbelastning af skulderleddet viser sig typisk i form af snigende, indsættende skuldersmerter og evt. nedsat bevægelighed. Smerterne stråler ofte ned i overarmen særligt ved at løfte, skubbe, trække og ligge på skulderen. Dette kan opstå ved arbejde eller sport. Skulderen vil typisk også føles svag sammenlignet med modsatte.

Skulderen er et kugleled og kroppens mest bevægelige led og indgår i alle bevægelser af arme og overkrop. Skuldersmerter giver væsentlige begrænsninger i arbejde, fritid og sport.

Skulderen er et komplekst led, der består af 2 led og skulderbladet, der skal rotere på overkroppen. Skulderen er meget afhængig af muskler og sener, der på én gang skal stabilisere skulderen og bevæge skulderen.

Derudover er skulderen en del af et menneske, der har sin egen historie og bevægemønstre og måske andre skader og sygdomme, der skal tages højde for. De såkaldte KRAM faktorer (Kost, rygning, alkohol, motion og stress ) har også en indvirkning på din skulder ligesom kroniske sygdomme som f.eks. autoimmune sygdomme eller diabetes disponerer til skuldersmerter.

Dette skal der tages højde for i udredelsen af problemet, og vi ved i dag, at det oftest ikke giver mening at kigge på afgrænset vævsskade, men mere kigge på mennesket og problemet i sin helhed.

I klinikken vil du blive undersøgt grundigt, og dette indbefatter en samtale og en undersøgelse af skulder, nakke og thorax, som vil kunne udløse de kendte smerter.

Skulle der være mistanke til større læsioner, slidgigt eller problemer, der ikke løser sig, kan det give mening at ultralydscanne skulderen for mere nøjagtigt at kunne diagnosticere og lægge en plan. Ultralyd scanning er en del af tilbuddet her i klinikken.

 

Skadestyper

Aktiv behandling

Behandlingen af din skulderskade kræver en aktiv tilgang fra din side. Alt efter hvem du er, hvordan du belaster din skulder i dit arbejde og fritid, skal vi måske nedsætte din aktivitet i en periode, helt aflaste fra visse aktiviteter eller ændre dine arbejdsopgaver til nogle andre. Derudover er din skulder blevet svag i denne periode, og den har behov for at blive bygget roligt op igen, så den kan klare den belastning, den udsættes for. Dette vil fysioterapeuten hjælpe dig med at systematisere, og med udgangspunkt i din hverdag og dine ønsker. Genoptræningen kan foregå her i klinikken eller hjemme.

Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev