Vrid i knæet oplever og ser vi typisk på håndbold- og fodboldbanen, eller når vi er på skiferie. Mange af os har oplevet det på egen krop eller været vidne til håndboldkammerater eller feriekammerater på skiferien, der er kommet galt afsted og må afbryde sport eller ferie. Vrid i knæet medfører oftest skade på de store ledbånd i knæet, oftest det inderste ledbånd på indersiden af knæet.
Denne blog vil beskæftige sig med isolerede skader til det inderste sideledbånd i knæet.
0,24-7,3/1000personer pådrager sig en inderste ledbåndsskade om året, heraf dobbelt så mange mænd som kvinder. Oftest er det yngre mennesker, der deltager i sport, som pådrager sig et valgustraume på let bøjet knæ og extern rotation i underbenet (billede) – oftest ved traume til ydersiden af benet typisk i sportsgrene som fodbold, ishockey, brydning, rugby eller ved pludseligt retningsskift som i håndbold eller skisport m.m. Langt de fleste skader er kontaktskader. I fodbold er 75% af skaderne relateret til tacklinger på ydersiden af benet, hvor foden står fast i underlaget.
Det inderste ledbånd i knæet (MCL) er et af de 4 store ledbånd i knæet, der er med til at stabilisere leddet. Det er det hyppigst skadede ledbånd i knæet. Ledbåndet består af en overfladisk (sMCL) og en dyb del (meniscofemoral og meniscotibial), se figur 1. Den overfladiske del beskytter primært knæet mod valgus stress og den nederste del også mod rotation af skinnebenet og er lokaliseret fra indersiden af lårbensknoglen til indersiden af skinnebenet og er 8-10 cm langt. Den dybe del er kortere og en del af ledkapslen og hæfter også på den inderste menisk. Den dybe del beskytter delvis mod valgusstress og delvist mod fremadglidning af skinnebenet. Der er uenighed om det lille skrå ledbånd POL, der sidder som en vifte på bagsiden af MCL er selvstændigt eller er en del af MCL, men det bidrager til stabilisere det inderste hjørne af knæet, særligt stabiliserer det rotationen.
Figur 1: A: Den overfladiske del af det inderste ledbånd sMCL og den dybe del på figur B.
Kilde: : Wijdicks CA, Griffith CJ, Johansen S, Engebretsen L, LaPrade RF. Injuries to
the medial collateral ligament and associated medial structures of the knee. J
Bone Joint Surg Am. 2010 May;92(5):1266-80. doi: 10.2106/JBJS.I.01229. PMID:
20439679.
Skaden medfører man øjeblikkelig må indstille sin sport grundet smerte og evt. instabilitet. Diagnosen stilles ved undersøgelse. Få en tid ved en af vore sportsfysioterapeuter her i Muskler og Led hurtigst muligt, så du kan få den rette vejledning. Er knæet meget løst og instabilitet, skal du på skadestuen, så du kan få en skinne på.
Patienten vil typisk klage over smerte på indersiden af knæet og måske følelse af instabilitet. Der er lokal smerte og evt. hævelse på indersiden af knæet.
Graden af skade opdeles i 3 niveauer, hvor grad 1 præsenterer sig med et stabilt knæ ved valgus stress, men med smerte. Grad 2 præsenterer sig med smerte og gapping ved valgus stress, men tydeligt stop og smerte. Grad 3 er fuld ruptur af både overfladiske og dybe del af ledbåndet samt POL med smerte, gapping og intet fast stop ved valgus stress. Der vil ligeledes være smerte ved palpation hen over ledbåndet i dets længde.
Grad 3 skader er ofte associeret med skader på ydre menisk og evt. forreste korsbånd. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på grundigt at få undersøgt, om der er skader på andre strukturer i knæet. Grad 3 skader giver ofte både valgus- og rotationsinstabilitet.
Fig. 2: Grad 1, 2 og 3 skade på det inderste ledbånd og POL.
Kilde: : Wijdicks CA, Griffith CJ, Johansen S, Engebretsen L, LaPrade RF. Injuries to
the medial collateral ligament and associated medial structures of the knee. J
Bone Joint Surg Am. 2010 May;92(5):1266-80. doi: 10.2106/JBJS.I.01229. PMID:
20439679.
Første behandling vil være genoptræning, da MCL heler godt – ved grad 1-2 evt. med support af knæbind med metalskinne i siden, der externt støtter skadede ledbånd, mens det for grad 2-3 skader kan være nødvendigt med en skinne med både sidestøtte og begrænsning i en periode på, hvor meget man må bøje knæet for at ledbåndet får ro til at hele. Der er uenighed om effekten af support af knæbind for grad 1-2 skader.
Genoptræningen består af 5 faser:
Fase | Mål | Fysioterapi | Øvelser | Funktion/Sport |
1 | Reducere hævelse, øge knæbevægelighed træne muskelstyrke | Kompression, is, normalisere gang, patient uddannelse | Bevægeøvelser, aktivere quadriceps, hælløft på 2 ben, træning af hofteABD og ekstension, hamstring træning | gangtræning vægtbæring |
2 | Reducere hævelse, øge knæbevægelighed, træne muskelstyrke, let joggen | Kompression, normalisere gang, Progression af øvelser | Bevægeøvelser, aktivere quadriceps, Mini-squats/lunges, step ups, bækkenløft, hofte ABD og -ekstension med extern belastning, 1 bens hælløft, balanceøvelser | Let joggen evt. med knæ bandage, svømme crawl, cykling |
3 | Fuld bevægelighed Fuld styrke Dyb squat Retur til løb og sportsspecifikke øvelser Dynamisk stabilitet | Progression af øvelser | Dyb squat/lunges Unilateral hamstring øvelser, Hofte ABD og ekstension closed chain øvelser med øget sværhedsgrad, plyometri | Progressivt løb Svømme, cykling Progressiv sportsspecikke øvelser med retningsskift, hop, opbremsninger + evt. bold |
4 | Normalisere udholdenhed skadede ben, Sportsspecifikke øvelser og delvis træning | Progression af øvelser | Sportsspecifikke øvelser Fortsat styrketræning | Delvis retur til træning og sportsspecifik træning med knæbandage med stivere i siden |
5 | Fuld retur til træning og retur til kamp | Fuld træning | Fuld træning og kamp |
Genoptræningen tager typisk 3-6 uger for en grad 1 skade og op til 12 uger for en grad 3 skade. De forskellige faser vil for en grad 3 skade tage dobbelt så lang tid som en grad 1 skade og en grad 2 skade ligger så et sted midt imellem. Det er vigtigt at opfylde målene for fasen, inden du påbegynder en ny fase og progredier kun efter aftale med din sportsfysioterapeut. Skinnebehandling for en grad 2-3 skade vil typisk vare i 3-6 uger og formålet er, at ledbåndet gives ro til opheling.
Hvis side- og rotationsstabilitet ikke opnås ved genoptræning, er det muligt operativt at rekonstruere ledbåndene. Dette forløb inklusiv genoptræning varer 6-9 mdr., inden retur til sport er muligt.
Enkelte opereres som første behandling i stedet for genoptræning, og det er typisk pga. andre skader i knæet som f.eks. forreste korsbånd.
Litteraturliste:
1: Marchant MH Jr, Tibor LM, Sekiya JK, Hardaker WT Jr, Garrett WE Jr, Taylor
DC. Management of medial-sided knee injuries, part 1: medial collateral
ligament. Am J Sports Med. 2011 May;39(5):1102-13. doi:
10.1177/0363546510385999. Epub 2010 Dec 8. PMID: 21148144.
2: Kim C, Chasse PM, Taylor DC. Return to Play After Medial Collateral Ligament
Injury. Clin Sports Med. 2016 Oct;35(4):679-96. doi: 10.1016/j.csm.2016.05.011.
Epub 2016 Jun 11. PMID: 27543407.
3: Wijdicks CA, Griffith CJ, Johansen S, Engebretsen L, LaPrade RF. Injuries to
the medial collateral ligament and associated medial structures of the knee. J
Bone Joint Surg Am. 2010 May;92(5):1266-80. doi: 10.2106/JBJS.I.01229. PMID:
20439679.
4: Edson CJ. Conservative and postoperative rehabilitation of isolated and
combined injuries of the medial collateral ligament. Sports Med Arthrosc Rev.
2006 Jun;14(2):105-10. doi: 10.1097/01.jsa.0000212308.32076.f2. PMID: 17135955.
5: Varelas AN, Erickson BJ, Cvetanovich GL, Bach BR Jr. Medial Collateral
Ligament Reconstruction in Patients With Medial Knee Instability: A Systematic
Review. Orthop J Sports Med. 2017 May 18;5(5):2325967117703920. doi:
10.1177/2325967117703920. PMID: 28567427; PMCID: PMC5439653.
6: Miyamoto RG, Bosco JA, Sherman OH. Treatment of medial collateral ligament
injuries. J Am Acad Orthop Surg. 2009 Mar;17(3):152-61. doi:
10.5435/00124635-200903000-00004. PMID: 19264708.
7: Dale KM, Bailey JR, Moorman CT 3rd. Surgical Management and Treatment of the
Anterior Cruciate Ligament/Medial Collateral Ligament Injured Knee. Clin Sports
Med. 2017 Jan;36(1):87-103. doi: 10.1016/j.csm.2016.08.005. Epub 2016 Oct 15.
PMID: 27871663.
8: Robert F. Laprade and Coen A. Wijdicks. The Management of Injuries to the Medial Side of the Knee. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy 2012 42:3, 221-233
9: Lundblad M, Hägglund M, Thomeé C, Hamrin Senorski E, Ekstrand J, Karlsson J, Waldén M. Medial collateral ligament injuries of the knee in male professional football players: a prospective three-season study of 130 cases from the UEFA Elite Club Injury Study. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 2019 Nov;27(11):3692-3698. doi: 10.1007/s00167-019-05491-6. Epub 2019 Apr 4. PMID: 30949749; PMCID: PMC6800843.
10: Andrews K, Lu A, Mckean L, Ebraheim N. Review: Medial collateral ligament injuries. J Orthop. 2017 Aug 15;14(4):550-554. doi: 10.1016/j.jor.2017.07.017. PMID: 28878515; PMCID: PMC5581380.
11: Brukner P and Khan K. Clinical Sportsmedicine Vol 1 Injuries 5th edition: 727-736. McGraw Hill education 2017
Ret til ændringer forbeholdes
Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev