Diskusprolaps

Har du, eller mistænker du, at du har en diskusprolaps? Så bør du få en professionel til at kigge på det, så du kan få hjælp hurtigst muligt.

En diskusprolaps er en udposning på en af bruskskiverne, der sidder mellem ryggens eller nakkens hvirvler. I begyndelsen vil smerterne typisk sidde i ryggen eller nakken og kan være svære at skelne fra almindelige smerter. Når diskusprolapsen udvikler sig, vil den kunne påvirke en eller eventuelt flere nerver. Det kan gå ned ned til  det ene ben eller arm, alt efter hvor den er placeret. Der vil derfor komme udstrålende smerte, som kan være meget ubehagelige at gå rundt med. Symptomerne i arm eller ben vil typisk være stærkere end rygsmerterne, og du vil kunne opleve føleforstyrrelse. Derudover kan du opleve nedsat muskelkraft i benet.

Hvorfor og hvordan opstår en diskusprolaps?

I langt de fleste tilfælde er der ikke en bestemt årsag til at du får en diskusprolaps. De opstår oftest som følge af helt normal, aldersbetinget degeneration (artrose) af din ryg. Men tunge løft og gentagende vrid i ryggen kan i nogle tilfælde være medvirkende til, at du bliver ramt af en diskusprolaps. Skal vi hjælpe dig?

Hvordan foregår forløbet med en diskusprolaps?

Diagnosen stilles som regel ud fra det, du fortæller, samt en grundig undersøgelse af det ramte områder samt eventuelle følgegener. Vi vil teste din følesans, muskelkraft og reflekser i benene samt undersøge med stræk af nerven, hvor dine smerter kommer fra. Det er ofte ikke nødvendigt med en MR-scanning eller et røntgenbillede for at stille diagnose eller vurdere, hvilken behandling der er bedst til dig. Hvis du ikke har fået det bedre i løbet af 4-8 uger, eller hvis smerterne er meget voldsomme, kan det blive nødvendigt med en MR-skanning eller yderligere tiltag. En diskusprolaps heler naturligt lidt på samme måde, som hvis du har fået et sår. Typisk er det dog en lidt langsommelig proces, der kræver tålmodighed. Der vil derfor gå noget tid, før smerterne forsvinder. 

Behandling af diskusprolaps hos Musklerogled.dk

Hos Musklerogled.dk vil vi i samarbejde med dig tilrettelægge et behandlingsforløb, der kombinerer øvelser og manuel behandling af dine muskler og led. Derudover vil vi rådgive dig i, hvad du selv kan gøre for at lindre dine smerter. Det kan være stillinger eller bevægelser, der kan virke aflastende. Der vil typisk være behov for et tværfagligt forløb sammen med din læge, der kan ordinere noget smertestillende til dig.

Det er meget individuelt, hvor påvirket man er af en diskusprolaps. Nogle vil kunne have en normal hverdag, mens andre vil have mange smerter og være meget begrænset i dagligdagen. Typisk vil smerterne aftage i løbet af nogle uger og de fleste vil have det meget bedre i løbet af 1-3 måneder. Nogle vil opleve problemer i mere en et år, men i de tilfælde vil det ofte være mildere tilfælde af rygsmerter, hvor man godt kan opretholde en normal dagligdag.

Hvad er et pakkeforløb?

Hvis du har fået diagnosticeret en diskusprolaps, vil du blive fulgt i et såkaldt ”pakkeforløb”, hvor tilskuddet fra det offentlige er højere, og dermed bliver udgifterne for dig lavere.
Pakkeforløbet består af fire faste konsultationer fordelt over otte uger bestående af undersøgelse, rådgivning, opfølgning og behandling. Hvorvidt der er behov for hyppigere behandling, er individuelt. Vi vil i forløbet orientere din læge, og hvis dine symptomer ikke bliver bedre, vil kiropraktoren kunne henvise dig til et rygcenter eller MR-scanning.

I meget sjældne tilfælde kan påvirkningen af nerverne blive værre og kræve akut undersøgelse. Kontakt derfor læge, kiropraktor eller vagtlæge hvis du oplever en af nedenstående:

  • Ikke kan mærke når du skal tisse, eller på anden måde ikke kan kontrollere din vandladning eller afføring.
  • Oplever følelsesløshed i skridtet, f.eks. at det ikke føles normalt, når du vasker og tørrer dig, eller du kan mærke en summen.
  • Du mister kraft i benet, dvs. ikke kan løfte din hæl eller tæer fra gulvet eller ikke kan lave en knæbøjning.

Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev